Om os
Lidt om vores pudler.
Vi købte vores første hund i 1982, det var en silkepudel, han blev købt for 600 kr. på Langeland. Perle var kridhvid, kvik, selvstændig, legesyg og bare dejlig. Han nåede at blive LP 1 og 2 er. Tilskuerne til hans LP prøver elskede at se på ham, for man vidste aldrig helt, hvad han fandt på af finurligheder.
Så købte jeg en bog om pudlen, for at finde ud af hvilken frisure han skulle have, men ak, han lignede ikke de pudler der var i den bog. Efter at havde ringet til Dansk Kennel Klub, fik jeg at vide at vores silkepudel var en blanding af en hvid pudel og en malteser. Men han var en rigtig dejlig hund og blev en dygtig lydighedshund, han var aldrig syg, og nåede at blive 14 ½ år, så et ret godt køb.
Da vi så mente at Perle skulle havde en ”lillebror” – han var dengang ca. 13 måneder - så skulle det da være en rigtig ægte pudel. Men hvem ville sælge en pudel til os lige før jul?? Jeg mente det var et godt tidspunkt, da jeg havde 11 fridage, så hvalpen kunne lære sit nye hjem godt at kende. Jo, det var der da heldigvis en opdrætter der ikke havde noget imod, men vi skulle lige komme op og se på Dominique – tror nu at Nancy Jelle, Kennel Aconite, gerne ville se os, men vi blev da godkendt til at få den abrikose Dominique med hjem. Han var dengang 5½ måned, og en mega lækker pudel, og nu lignede vores pudel dem i den bog jeg havde købt. MEN løvepels skulle han IKKE have, men da vi kom hjem med ham skulle han selvfølgelig beholde sin smukke frisure. Han blev Lydighedschampion og blev udstillet ca. 25 gange, mest i Tyskland. Jeg vil lige tilføje at de to blev bedste venner, selvom Dominique bestemte det meste af det der skulle foregå. Det tog ham ca. 5 minutter, at blive en retfærdig og dygtig flokfører. Ja, sådan startede det. Dominique blev også 14½ år, dejlig var det.
Senere fik vi endnu en abrikos pudel fra Nancy, han var 9½ uge da vi hentede ham, Nikita var det. Han blev også lydighedschampion, desværre blev han kun 11 år, han fik en diskusprolaps og vi valgte at give ham fred.
Næste pudel blev Yusuf, selvfølgelig også fra Nancy, som nåede at blive LP 1 pudel, men Yusuf var ikke så glad ved at gå til prøver, det var farligt, syntes han vist, så vi fortsatte bare med at lege med ham på steder han var tryg ved, og så ville han gerne være med. Han fik lært en masse øvelser, men ikke flere prøver til lille Yusuf. Han blev ligeledes 11 år.
Næste skud på stammen var så Jamie, den dejlige dreng, med ham laver jeg en masse tricks og vi har gået til Rally og skal til det igen, det er ret sjovt, og man er tæt på hunden hele tiden, hvilket jeg godt kan lide. Jamie er lige fyldt 6 år, og en god storebror for lille Lion King.
Lion som er 1½ år, forsøger jeg, hjulpet af gode venner, at få gjort til Dansk Champion, han har på nuværende fået 3 certifikater, og nogle superflotte kritikker, så jeg håber på at han snart får et certifikat mere så han kan få den fornemme titel. Desværre manglede han ca. 3 uger i at være gammel nok til titlen da han indkasserede sit 3. certifikat. Men han er ung, så vi når det nok.
Så på en eller anden måde var det helt tilfældigt at vi fik abrikose pudler, men det har vi aldrig fortrudt, jeg synes det er en pragtfuld farve, og da jeg elsker at fotografere, så er det en nem farve at tage billeder af, da det er let at se ansigtet på dem.
Tusinde tak til Nancy for at jeg har måttet købe hele 5 dejlige pudler af hende.
Vovvov siger Jamie og Lion.
Ps.: Skal lige tilføje, at Lion King den 1.5. 2010 blev Dansk Champion, klippet og handlet flot af Anne Birgitte Schilling.